Portfolio-tilbud

Et godt lille projekt kan blive bygget gratis.

Jeg vil opbygge en stærk, dokumenteret portfolio. Derfor bygger jeg et lille antal projekter uden udviklingshonorar, når opgaven er tydelig, realistisk og relevant.

Det gratis tilbud dækker

Tilbuddet dækker udviklingen af én færdig, klart afgrænset løsning. Det kan eksempelvis være en enkel virksomhedshjemmeside, et internt værktøj, en automatisering, et dashboard eller en mindre integration.

Gratis betyder ikke halvfærdigt.

Løsningen skal fungere som aftalt, og vi gennemgår den sammen før levering. Jeg retter fejl og mangler inden for det aftalte omfang, før projektet betragtes som godkendt. Nye ønsker, der ligger uden for aftalen, er efterfølgende betalt arbejde.

Et portfolio-projekt er gratis, når jeg har accepteret det skriftligt. Indtil vi har afgrænset opgaven og aftalt leverancen, er projektet kun en forespørgsel.

Det skal jeg bruge fra dig

Det afhænger af projektet. Som udgangspunkt skal du kunne forklare problemet, hvem der skal bruge løsningen, og hvad den færdige leverance skal kunne. Du skal også være tilgængelig til spørgsmål og kunne afprøve løsningen undervejs.

Tid og tilgængelighed

Jeg driver foreløbig FlexCode ved siden af mit faste arbejde kl. 8–16. Projektarbejde, møder og svar ligger derfor primært uden for almindelig arbejdstid, og vi aftaler en realistisk tidsplan, før projektet begynder. Tilbuddet er ikke egnet til akutte opgaver eller løsninger, der kræver øjeblikkelig support.

Hvis projektet er en hjemmeside

Så leverer og betaler du for det praktiske omkring hjemmesiden:

  • Domæne, hosting og adgang til DNS.
  • Tekst, virksomhedsoplysninger og kontaktinformation.
  • Logo, billeder, video og rettighederne til at bruge materialet.
  • Eventuelle betalte tjenester, skrifttyper eller licenser.

Hvis projektet er et værktøj, en automatisering eller integration

Så skal jeg typisk bruge:

  • En beskrivelse af den nuværende arbejdsgang og det ønskede resultat.
  • Eksempler på input, testdata eller filer i et format, der må bruges til udvikling.
  • Adgang til relevante testmiljøer, API-dokumentation eller systemansvarlige.
  • En person, der kan afprøve løsningen og bekræfte, om resultatet er korrekt.

Du betaler selv eventuelle udgifter til API-forbrug, licenser, hosting og andre eksterne tjenester. Jeg hjælper gerne med at afklare præcis, hvad der er nødvendigt, før vi går i gang.

Hvis det er en hjemmeside, følger grundlæggende SEO med

En hjemmeside bygges med sidetitler, beskrivelser, overskriftsstruktur, mobilvenligt layout, sitemap og en fornuftig teknisk SEO-bund. Du leverer oplysninger, søgeord og indhold om virksomheden. Omfattende søgeordsanalyse, tekstforfatning, nye landingssider og løbende optimering er ikke en del af den gratis aftale.

Det er ikke gratis bagefter

Når den aftalte løsning er godkendt og leveret, koster nye sider, større tekstændringer, funktioner, integrationer, SEO-arbejde og løbende vedligeholdelse 750 kr. pr. time ekskl. moms. Vi aftaler altid omfanget, før arbejdet starter.

Webshops er betalt arbejde

Webshops er ikke omfattet af gratisordningen. De indebærer betaling, produktdata, ordreflow, sikkerhed og mere løbende ansvar. Mindre webshops og andet almindeligt arbejde afregnes til 750 kr. pr. time ekskl. moms.

Hvad får jeg ud af det?

Jeg må vise løsningen i min portfolio og dokumentere processen, de tekniske valg og resultatet. Vi aftaler selvfølgelig, hvilke oplysninger der kan offentliggøres. Fortrolige data skal ikke ende i en case.

Ansøg med en konkret idé

Hvad skal løsningen gøre?

Skriv hvem den er til, hvilket problem den løser, og hvad du allerede har af tekst, domæne og materiale.